Boligadvokat
Brug en lokal boligadvokat og få en tryg bolighandel
At købe bolig er en af livets største investeringer – og der kan være mange faldgruber. Uden den rette rådgivning risikerer du dyre og ubehagelige overraskelser. Det er derfor vigtigt at bruge en lokal advokat, der kender godt til lokalplanerne og udviklingen på Ærø.
Inden du skriver under
Har du allerede fundet drømmeboligen?
Så er det afgørende, at købsaftalen indeholder et advokatforbehold, inden du skriver under. Et advokatforbehold betyder, at handlen først er gyldig, når din rådgiver har godkendt købsaftalen. Hvis købsaftalen ikke godkendes af advokaten, kan du fortryde købet uden at betale noget til sælgeren.
Du kan altid oplyse, at jeg er din rådgiver til ejendomsmægleren, der herefter automatisk orienterer kontoret. Du vil straks blive kontaktet af mig.
Fra underskrift til nøgleoverdragelse
Det er kun din rådgiver, som varetager dine interesser. Når du forhandler om huskøb skal du huske på, at ejendomsmægleren kun varetager sælgers interesser. Derfor bør du altid have din egen rådgiver – som kun arbejder for dig og dine interesser.
Intet bliver overset af mig, der:
- Indhenter og gennemgår alle relevante dokumenter
- Påpeger forhold, du skal være særligt opmærksom på
- Afgiver advokatforbeholdet, som kan indeholde betingelser for købet
- Håndterer dialogen med ejendomsmægleren
- Sørger for korrekt skøde og refusionsopgørelse
Skal du sælge din bolig?
Jeg rådgiver også sælgere. Det kan være i tilfælde af, at du selv har fundet en køber, og derfor ønsker at undgå at betale en ejendomsmægler for at formidle salget. Der kan være store besparelser ved selv at finde en køber. Du får udarbejdet en købsaftale og alle øvrige dokumenter, herunder skøde og refusionsopgørelse.
Familiesalg eller medejerskab
Du kan få juridisk rådgivning til gennemførelse af overdragelse af hus inden for familien eller i tilfælde af, at en eller flere skal tilføjes som ejere af huset.
Ugifte og samlevende
Hvis I som ugifte samlevende køber et hus sammen, kan jeg hjælpe jer med at oprette en samejekontrakt. Så er I sikker på, hvordan I er stillet, hvis I skulle gå fra hinanden. Eks. den ene vil blive boende i huset, den anden vil sælge, en har betalt mere for huset end den anden. Hvordan skal I forholde jer? Der kan være mange uenigheder. Dem kan jeg løse for jer, ved at I har en samejekontrakt, som fortæller, hvad og hvordan I går fra hinanden uden uenigheder om huset.
Min eneste og vigtigste opgave er at rådgive dig
Jeg har mere end 30 års juridisk erfaring, er beskikket advokat af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Modsat jurister og andre juridiske rådgivere, som du finder på internettet, er jeg som advokat, underlagt særlige lovmæssige krav om forsikring og tilsyn fra Advokatrådet, der sikrer en høj faglig standard. Det giver dig tryghed og sikkerhed, når du vælger at bruge en advokat frem for andre typer af juridisk rådgivning.
Kontoret er beliggende på Ærø og yder landsdækkende juridisk rådgivning.