Forretningsbetingelser

Advokat Pia Jepsen anvender disse forretningsbetingelser i forbindelse med alle sager, som varetages for kunder, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Kontakt:

Advokat Pia Jepsen

Rolighedsvej 1

5960 Marstal

+45 30 82 90 10

pj@advokatpiajepsen.dk

www.advokatpiajepsen.dk

CVR-nr. 42425311

Advokat Pia Jepsen er organiseret som enkeltmandsvirksomhed, og advokat Pia Jepsen er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. I tillæg til forretningsbetingelserne udøves advokatvirksomhed i overensstemmelse med de advokatetiske regler, som kan findes på www.advokatsamfundet.dk, og retsplejelovens regler om advokater.

Opgaven

Når Advokat Pia Jepsen påtager sig en ny opgave, udarbejdes sædvanligvis et aftalebrev. Brevet fastslår Advokat Pia Jepsens forståelse af opgaven, hvilket arbejde der forventes at skulle udføres, hvem der vil være tilknyttet sagen, og om muligt et samlet honorarskøn for opgaven i forhold til den forventede arbejdsopgave.

Medmindre der er indgået en særskilt skriftlig honoraraftale, beregnes honoraret på baggrund af en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår det anvendte tidsforbrug, opgavens kompleksitet, om opgaven har nødvendiggjort en indsats under betydeligt tidspres, sagens betydning og værdi for kunden, herunder resultatet, samt arten og omfanget af det udførte arbejdet og ansvar forbundet med sagen. Efter anmodning afgives – og altid overfor forbrugere – et overslag og oplysning om de forventede omkostninger og udlæg, ligesom kunden så tidligt som muligt orienteres, hvis det viser sig, at det samlede honorar forventes at overstige overslaget.

Hvis arbejdsopgaven ændres i takt med, at Advokat Pia Jepsen kommer dybere ind i sagen, vil der blive orienteret om de ændrede forudsætninger. I løbende kundeforhold og i mindre sager, hvor kunden selv entydigt har beskrevet opgaven, eller i hastesager, kan dette fraviges. I forbrugerforhold orienteres kunden skriftligt.

Udgifter og depositum

Honoraret er eksklusive relevante omkostninger og udlæg. Sådanne udgifter vil altid være specificeret. Advokat Pia Jepsen forbeholder sig ret til at afkræve forudbetaling for de udlæg og eventuelle opgaverelaterede omkostninger, der skal afholdes som led i sagsbehandlingen til eksempelvis transport- og opholdsudgifter, gebyrer, retsafgifter, skønsmænd, eller lignende, såfremt sagens karakter efter Advokat Pia Jepsens vurdering nødvendiggør det.

Advokat Pia Jepsen kan anmode om deponering af hele eller dele af det honorar, som forventes, at opgaven vil udløse.

Fakturering

Der faktureres månedligt eller efter afslutning af opgaven. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage. Der tillægges moms efter gældende regler. Ved forsinket betaling beregnes der 2% i rente pr. påbegyndt måned efter fakturaens forfald. I forbrugerforhold beregnes renten dog fra det tidspunkt og med den rentesats, som følger af rentelovens bestemmelser. Betaling skal foretages i overensstemmelse med de betalingsoplysninger, som er anført på fakturaen.

Klientmidler

I det omfang Advokat Pia Jepsen modtager forudbetaling eller deponering af omkostninger, vil sådanne betalinger blive betragtet som klientmidler, der skal indestå på en klientkonto, hvor tilskrevne renter (både positive og negative renter) tilfalder kunden. Indeståender på klientkonti er omfattet af det generelle loft på EUR 100.000 (ca. 750.000 kr.), som er fastsat i lov om en indskyder- og investorgarantiordning for dækning i tilfælde af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud. Dækningsloftet beregnes for det enkelte pengeinstitut pr. kunde og omfatter kundens indeståender på egne konti, på separate klientkonti og på samleklientkonto. Advokat Pia Jepsen påtager sig intet ansvar for en kundens tab som følge af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud.

Advokat Pia Jepsen har klientkonti i Rise Sparekasse.

Fortrolighed

Alle oplysninger, som Advokat Pia Jepsen modtager i forbindelse med en opgave, behandles som fortrolige, medmindre det fremgår af omstændighederne, at de ikke er af fortrolig karakter.

Interessekonflikter

Advokat Pia Jepsen påtager sig ikke sager, som indebærer interessekonflikter mellem kontorets kunder. Før en opgave påtages, undersøges mulige interessekonflikter med eksisterende kunder. Hvis en interessekonflikt opstår, henvises kunden eller kunderne til en anden advokat.

Identitetsoplysninger

Advokat Pia Jepsen er – på linje med andre advokatvirksomheder – omfattet af loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Advokat Pia Jepsen har derfor pligt til at indhente og opbevare identitetsoplysninger.

Insiderhandel

Advokat Pia Jepsen er omfattet af den gældende lovgivning om forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber og restriktioner for handel med børsnoterede værdipapirer.

Anvendelse af Advokat Pia Jepsens rådgivning

Advokat Pia Jepsens rådgivning er målrettet den konkrete opgave. Kunden har ret til at bruge det materiale, som Advokat Pia Jepsen udarbejder, i det omfang den konkrete sag forudsætter dette. Advokat Pia Jepsens materiale må udelukkende anvendes af kunder i forbindelse med den konkrete sag og må ikke stilles til rådighed for andre uden Advokat Pia Jepsens forudgående skriftlige samtykke. Advokat Pia Jepsen har og bibeholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet. Medmindre andet aftales, er Advokat Pia Jepsen alene ansvarlig i forhold til kunden for den ydede rådgivning.

Opbevaring af sager

Advokat Pia Jepsen fuldfører opgaven til dens naturlige afslutning, eller indtil kunden anmoder om, at sagen afsluttes.  Originale dokumenter udleveres normalt senest i forbindelse med opgavens afslutning, og sagsakter opbevares i mindst fem år fra fakturadato. Om opbevaring, sletning, indsigt i data, mv. henvises i øvrigt til Advokat Pia Jepsens privatlivspolitik på www.advokatpiajepsen.dk

Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem en kunde og Advokat Pia Jepsen skal løses i overensstemmelse med dansk ret ved den kompetente danske domstol.

Klager

På Advokatsamfundets hjemmeside fremgår mulighederne for at klage. I tilfælde af en tvist om salæret og/eller utilfredshed med Advokat Pia Jepsens adfærd, kan der klages til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.

Ansvar og forsikringsdækning

Advokat Pia Jepsen har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundets fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor denne udøves. Advokat Pia Jepsens forsikringsselskab og garantistiller er HDI Global Specialty SE, DANMARK.

Advokat Pia Jepsens ansvar omfatter ikke økonomiske konsekvenstab, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v., eller andre former for indirekte tab. Advokat Pia Jepsen hæfter ikke for eventuelle fejl begået af andre rådgivere, som Advokat Pia Jepsen har henvist klienten til, ligesom der ikke hæftes for eventuelle fejl begået af underleverandører, som Advokat Pia Jepsen efter aftale med kunden har overladt dele af opgavens løsning til.